Høstgilde som i gamle dage
Den traditionsrige fest, Mikkelsdagsgildet, er et høstgilde og en takkefest, der holdes på dagen for Sct Michael, den 29. september. 

Lidt historie
På Reformationens tid holdt man takkefest for høsten på "Mikkelsdag" den 29. september. Ærkeenglen Michael var alle menigheders beskytter og var med til at veje alle sjælene på dommedag. Kirkebilleder viser gerne den fromme Mikkel enten som sjælevejer med en vægt eller som det ondes bekæmper med et spyd eller sværd.  

Mikkelsdag har også været skæringspunkt for det officielle skatteår og var termin for betaling af gæld. 

Der blev uddelt mikkelskorn til de fattige på denne dag. 

På denne dag begyndte vinterhalvåret, og fåreklipningen skulle begynde. Mikkelsmesseuld var bedst, men hvis en tot fåreuld blæste bort på denne dag, ville man komme til at mangle foder til dyrene i den kommende vinter.

Et andet gammelt vejrvarsel for dagen sagde, at morgenvejret varslede resten af efterårets vejr. Middagsvejret varslede vinterens vejr. Eftermiddagens vejr varslede forårets vejr. Aftenens vejr varslede næste sommers vejr.

Festmiddagen
Den traditionelle festmiddag bestod af suppe med kødboller, melboller og mikkelsdagsboller med hele korender. Derefter kogt okse- og lammekød med peberrodssovs. Senere blev der sat kaffe og kager på bordene. 

Andrea E. Sørensen, Holbæk, gav  i 1933 følgende beretning om festmiddagen: "Ingen fest var vel imødeset med så megen forventning og glæde som Mikkelsgildet. Ikke mindst af børnene. Så vankede der også gerne lidt nyt tøj, for man mødte jo så pæne som muligt.

Man var budt til middag, og straks derpå blev man bænket om bordet og suppen serveret. Det var tit oksekødsuppe, men også somme tider suppe kogt på lammekød. Man havde dengang får og lam og slagtede derfor ofte et lam til "Mikmosdag" (Mikkelsdag). Det var jo en fest. Denne gode veltillavede kødsuppe. Det kan nok være den smagte, og at folk lod den vederfares retfærdighed.

Om aftenen fik vi dækket bord med mange slags kolde retter: grisesylte, kold steg og hvad man havde af godt. Inden vi gik hjem, fik vi æbleskiver og punch. Imellem man spiste, så dansede man, og der var gerne pyntet lidt op med blomster og grønt. Hvor var det en storartet dag!" 

Festligt smykket
Til høstgilder var der festligt smykket med blomster, kornneg og grønne grene. På Trudsholm var der pyntet med blomster-guirlander i salen og uden for indgangsdøren. "En forvalter Juul på Trudsholm sørgede for, at der var særlig pænt pyntet - og originalt. Han udhulede roer, der blev hængt op på væggene med toppen nedad og et lys inden i roen. Det ser godt ud, når lyset skinner igennem. Midt i salen under loftet var der lavet en lysekrone af store gulerødder. De vendte spidsen i vejret og toppen nedad og med lys inden i" fortalte Ane Richard, født 1856, fra Kirke Sonnerup.